Mine elaborerende portætter (som dette med børnenes statsminister)
er ikke planlagt inden jeg sætter penslen på lærredet, men en spontan proces, hvor tingene udvikler sig.
Selve portrætterne er selvfølgelig efter forlæg, men det er først undervejs, at de forskellige elementer bliver indført.
Nogen gange bliver tingene bare til, som den lille pige med svovlstikkerne i hjørnet og pigen bag fra i kanten, mens HC Andersens kappe på skulderen fremkom da udtrykket hos Mette Frederiksen i mit forarbejde uforsætligt kom til at minde lidt om HC Andersen.